Dødsbobehandling

“Professionel hjælp til håndtering af dødsbo
– vi sørger for korrekt og tryg bobehandling.”

Dødsbobehandling hos Advokat Sajitha

Dødsbobehandling – tryg og professionel håndtering af dødsboet

Når en nærtstående dør, står de efterladte ikke kun med sorgen, men også med praktiske og juridiske opgaver. 

Dødsbobehandling
 er processen, hvor den afdødes formue og gæld gøres op og fordeles. Hos AdvokatSajitha tilbyder vi professionel og omsorgsfuld hjælp til at håndtere dødsboer,  herunder valg af den bedste måde at skifte boet på jfr. nedenfor.

Hvad er dødsbobehandling?
Dødsbobehandling er den juridiske og økonomiske opgørelse af den afdødes aktiver og passiver. Boet kan behandles på flere måder afhængigt af afdødes ønsker, familiens enighed og boets sammensætning.

Vi rådgiver og hjælper med:

  • Valg af skifteform
  • Indsendelse af anmodning til skifteretten
  • Kontakt med arvinger og kreditorer
  • Vurdering af aktiver og gæld
  • Lukning af konti, ejendomshandel og testamente
  • Udarbejdelse af boopgørelse
  • Skatteforhold og betaling af arveafgift

Skifteformer – hvilken passer til jeres situation?

Hos AdvokatSajitha gennemgår vi de forskellige muligheder sammen med jer:

Uskiftet bo:
Hvis du er efterlevende ægtefælle, har du som regel mulighed for at sidde i uskiftet bo. Hvis din afdøde ægtefælle havde børn fra tidligere forhold, skal disse give samtykke. Uskiftet bo kan være en billigere løsning end privat skifte, men der kan være tilfælde, hvor det ikke tilrådes. Vi vejleder om valg af skifteform og hjælper gerne med udarbejdelse af formueoversigt.

Ægtefælleskifte:
I tilfælde af at din afdøde ægtefælles formue ikke er så stor, kan der være mulighed for ægtefælleskifte. Det medfører, at ingen andre arvinger end efterlevende ægtefælle modtager arv. Vi undersøger mulighederne og hjælper med ansøgning til skifteretten.

Boudlæg:
Hvis afdøde efterlader sig en formue på max. kr. 52.000 (2025), efter begravelsesudgifter er betalt, kan boet udleveres til den nærmeste pårørende eller til den, der har sørget for begravelsen. Det kan også være en institution eller en kommune. Den, der får boudlægget, er kun ansvarlig for at betale begravelsesomkostningerne og for at få ryddet afdødes bolig. Afdødes gæld (herunder husleje) hæftes der ikke for. Er du som pårørende i tvivl om boudlæg er en mulighed, kan vi hjælpe og vejlede.

Privat skifte:
Det er den mest anvendte skifteform.

Skifteretten overlader boets behandling til arvingerne. Det kræver enighed og overblik – men vi kan assistere med hele processen, så intet overses.

Hvis der er uenighed, høje værdier, uklarheder, hvis boet ikke kan nå at blive afsluttet indenfor 1 år og 3 måneder efter dødsfaldet, eller er der et testamente med krav om bobestyrer, udpeger skifteretten en advokat som bobestyrer. Vi har erfaringen til at varetage rollen med respekt og juridisk præcision.

Bobestyrerbo:
Hvis der er udarbejdet testamente med krav om, at advokat Wivi H. Larsen eller advokat Sajitha Sureshkanna hos AdvokatSajitha, varetager vi boets behandling ud fra afdødes ønsker. Hvis alle arvinger er enige, kan boet i stedet også skiftes privat.

Få overblik og undgå fejl
Dødsbobehandling er kompleks og formaliseret – og det er vigtigt, at intet bliver overset. Hos AdvokatSajitha sikrer vi, at alle love, frister og krav bliver overholdt, og at behandlingen forløber så smidigt som muligt.

Vi sørger bl.a. for:

  • Eventuel salg af ejendom og aktiver
  • Gennemgang af anmeldt gæld
  • Kommunikation med myndigheder og banker
  • Åbningsstatus og boopgørelse
  • Betaling af boafgifter og evt. dødsboskat
  • Fordeling af arv og udbetalinger   

Hvem kan få hjælp til dødsbobehandling?

  • Arvinger efter afdød
  • Testamentariske arvinger
  • Pårørende med brug for overblik og støtte

Du behøver ikke stå alene. Vi tager os af det praktiske og juridiske – og giver dig tid og ro til at fokusere på det personlige.

Kontakt AdvokatSajitha – få tryghed og overblik i en svær tid

Uanset om du står over for en enkel boopgørelse eller en kompleks arvesituation, står vi klar til at hjælpe. Vi tager hånd om dødsbobehandlingen med respekt, faglighed og omtanke.